Torsdag aften var Christian Eriksen med fra start, da Danmark løb på banen, for at spille mod Israel. Da han var med i opgøret, rundede han også lidt af en milepæl, som kun få andre danske fodboldspillere har opnået før ham.
LÆS OGSÅ: Ronaldo stiller krav til Juventus, hvis ikke han skal forlade klubben
Da han løb på banen torsdag aften, var det 104. gange, at han løb på banen for det danske landshold. Det er ikke blot imponerende i sig selv, men det er også ensbetydende med, at han nu tangere Michael Laudrup på all time-listen.
Christian Eriksen er nu på en delt femteplads med Michale Laudrup med sine 104 landskampe for det danske landshold. Derfor er der kun få andre spillere, der har spillet flere landskampe, end ham. Han er nemlig kun overgået af Peter Schmeichel, Dennis Rommedahl, Jon Dahl Tomasson og Thomas Helveg på listen over danskere med fleste landskampe.
Thomas Helveg er den næste person på listen, som Christian Eriksen kan både indhente og overgå, da han nåede at spille 108 landkampe, før han besluttede sig for at indstille sin karriere. Førstepladsen indtages af Peter Schmeichel, der har spillet 128 landskampe.
LÆS OGSÅ: Rygte: Liverpool vil hente Suarez
Også Simon Kjær kravler op ad listen. På torsdag spillede han nemlig sin landskamp nummer 103. Derfor er han bestemt også rigtig godt på vej til at skrive sig ind i historiebøgerne.