Hvis det stod til den tidligere Barcelona-spiller Samuel Eto’o, er han ikke i tvivl om, hvad han ville gøre, hvis han stod i spidsen for Barcelona. Han mener nemlig, at klubben bør hente Sergio Ramos.

LÆS OGSÅ: Eto’o: Barca-makkerpar kommer til at score 60 mål pr. sæson

Det er naturligvis et meget kontroversielt forslag, da han i 16 år har spillet for Real Madrid. Det er dog nu et afsluttet kapitel, da han har offentliggjort, at han forlader den spanske klub, når hans kontrakt udløber denne sommer.

Skal man tro den tidligere Barcelona-angriber Samuel Eto’o, der også har spillet i Real Madrid, så er sagen helt klar. Det har han gjort klart i et interview med den spanske avis AS.

“Forhåbentlig tager Sergio til PSG. Men hvis jeg kunne få ham til Barcelona, så ville jeg gøre det,” lyder det fra Eto’o, der fortsætter:

“Hvis han tager til PSG, så vil jeg blive glad, og jeg ved, at han vil blive glad, fordi jeg ved, at han vil hjælpe os med at vinde Champions League, som det har vist sig har været svært for os,” siger Eto’o, der selv har erklæret, at han er PSG-fan.

Der bør ikke herske nogen tvivl om, at skulle det ske, at Sergio Ramos ender med at skifte fra Real Madrid til Barcelona, er det et skifte, der vil chokere hele fodboldverdenen.

Den spanske forsvarer har nemlig altid haft en stor kærlighed til Los Blancos, hvorfor det bestemt også virker meget usandsynligt, at han skulle ende med at skifte til deres rivaler fra Barcelona.

LÆS OGSÅ: Barcelona har udset sig anden Bundesliga-profil som Haaland-alternativ

I sin tid i Real Madrid nåede Sergio Ramos at spille intet mindre end 671 kampe, hvori han bidragede med 101 mål og 40 oplæg, hvilket må siges at være en imponerende statistik for en forsvarsspiller.

author avatar
Nicolai Busekist