I denne sæson har Manchester United-truppen mødt stor kritik for at mangle lederskab på banen. I sin korte United-karriere har Bruno Fernandes dog ikke tøvet med at tage ansvar på sig, hvis der har været behov for det.

LÆS OGSÅ: Harry Maguire: Der var ikke noget

Det var noget, han beviste på ny, da han blev interviewet efter deres seneste sejr mod Everton. Her kunne den portugisiske profil fortælle, at han forventer mere af sine holdkammerater:

“Alle på holdet skal være ledere. Nogle spillere hjælper med moralen i kampe, de snakker ikke så meget, men de gør de rigtige ting. Andre spillere er nødt til at kommunikere mere og være mere involveret i kampene. En kamp handler om tre point – og de er til hele holdet og ikke kun en spiller,” udtalte den portugisiske Manchester United-spiller til BT Sport efter kampen.

Der er mange, der har spekuleret i, hvorvidt der er tale om en stikpille, der er rettet mod en eller flere spillere i Manchester United-truppen.

Meget tyder på, at Bruno Fernandes gerne ser, at der er nogle af hans holdkammerater, der tænker mere på holdet, end på sig selv. Hvis det er tilfældet, står det dog ikke klart, hvem stikpillen er rettet mod.

LÆS OGSÅ: Ole Gunnar Solskjær matcher Sir Alex Ferguson-rekord fra 1993

Næste opgør for Manchester United er først d. 21/11, da vi går ind i en landsholdspause. Den 21/11 møder de West Bromwich.

author avatar
Nicolai Busekist