Han er fast besluttet på, at hans næste klub skal være Barcelona. Derfor fortsætter Eric Garcia med at afvise Manchester Citys planer om at overtale ham til at skrive under på en ny kontrakt med klubben.
LÆS OGSÅ: Ingen Cristiano, ingen Lionel Messi-mål
City-cheftræner Pep Guardiola har tidligere bekræftet, at den spanske forsvarsspiller ikke ønsker at forlænge sin kontrakt med Manchester City. Hans nuværende kontrakt udløber i sommeren 2021.
Premier League-giganterne forsøgte at sælge forsvareren i det forrige transfervindue, hvor de krævede 31 millioner pund for Garcia. Barcelona var interesseret, men en handel fandt dog aldrig sted.
Ifølge The Sun har Eric Garcia fortsat et ønske om at vende tilbage til Barcelona, hvorfor han har i sinde at afvise alle forsøg på at overtale ham til at blive fra Guardiola og City-ledelsen.
Kan forlade klubben på en fri transfer
Skriver Garcia ikke under på en ny kontrakt, vil det tillade ham at forlade klubben på en fri transfer i sommeren 2021, selvom han har været afgørende for City i denne sæson.
I september bekræftede hovedpersonen selv, at han ikke havde nogen interesse i at forblive i Manchester City, men at han fortsat ville give alt, hvad han havde i sig for Guardiola.
Forsvareren sagde selv: “Det er sandt, at jeg har sagt til klubben, at jeg ikke har i sinde at forlænge min kontrakt. Jeg er fokuseret på den kommende sæson med City.”
LÆS OGSÅ: Sergino Dest fik El Clasico-debut: “Jeg er sur over, at vi tabte”
Guardiola har også udtalt sig, og har sagt: “Vi vil ønsker den (forlængelsen), men han ønsker ikke at forlænge, så jeg forestiller mig, at han ønsker at spille et andet sted.”