Manchester United har for nylig forlænget kontrakten med Juan Mata, man har fået mere styr på Ole Gunnar Solskjærs målmands-dilemma, men et andet taleemne, som i øjeblikket er på alles læber, er, om man kommer til at beholde Paul Pogba i klubben.

LÆS OGSÅ: Inter vil hente Barca-spiller, som også er på radaren i Juventus

Franskmanden har selv været ude at afkræfte rygterne om, at han er ved at forhandle om en ny kontrakt med Manchester United, da klubben endnu ikke skulle have præsenteret ham for et kontraktudspil.

De Røde Djævle skulle dog være meget bange for, at han vælger at smutte, hvilket de ønsker at være forberedt på. Her skulle man have udset sig en spiller, som kan hentes til klubben som en potentiel afløser.

Ifølge Gazzetta dello Sport skulle United således have rettet fokus mod Marcelo Brozovic fra Inter som en mulig afløser. Hertil skriver mediet, at han skulle koste omkring 225 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Messi har accepteret kontrakttilbud

Man forventer dog også, at Manchester United og Paul Pogba vil påbegynde snakken inden længe, eftersom Frankrig er færdige ved EURO 2020, hvilket man naturligvis følger tæt.

author avatar
Mathias Busekist