Trods et stort nederlag på 4-1 til Paris Saint-Germain i Champions League, kunne FC Barcelonas Antoine Griezmann alligevel finde overskud til både at rose og glæde sig på vegne af sin landsmand Kylian Mbappe.
LÆS OGSÅ: Manchester United-playmaker er tæt på ny kontrakt
Mbappe fik nok engang slået fast, at han er en af de bedste spillere i verden, da han leverede et hattrick på udebane mod FC Barcelona i den første af to ottendedelsfinaler. Derfor var han også en stor del af, at de tog en 4-1-sejr med hjem fra Camp Nou tirsdag aften.
“Jeg er glad på hans vegne. Han er blevet kritiseret meget, men det er, hvad der sker, når du er noget. Så snart at han spiller mindre godt, så kritiserer vi ham,” lød det fra Antoine Griezmann til franske RMC Sport efter opgøret mellem PSG og FC Barcelona.
Dernæst kom han også ind på, at han tror, at PSG har fundet sig en fremtidig stjerne, der vil være på niveau med Lionel Messi og Cristiano Ronaldo. Dermed lægger han heller ikke skjul på, at han har store forventninger til sin landsmand.
“Det er ret nemt. Men jeg tror, at PSG har en fremtidig, stor stjerne, der vil være på niveau med Leo og Cristiano. Han spillede en stor kamp,” sagde Griezmann også til RMC Sport.
LÆS OGSÅ: Neymar tweeter om kontroversiel beslutning, men sletter det sekunder efter
Hvis FC Barcelona skal gøre sig forhåbninger om at gå videre i Champions League, står de over for en stor opgave, når de spiller returkamp i Paris den 10. marts. Her er det nemlig en sejr af de helt store, der skal til, efter at have tabt det første opgør 4-1 på hjemmebane.