Manchester City offentliggjorde torsdag, at de har forlænget kontrakten med manager Pep Guardiola. Det betyder, at hans kontrakt nu udløber i sommeren 2023.

LÆS OGSÅ: Newcastle lægger sag an mod Premier League

Det var dog ikke helt uden kamp, at det lykkedes for Manchester City at sikre Guardiolas underskrift, da der også var andre europæiske storklubber, der var ude efter træneren.

The Times skriver nemlig, at både Juventus og PSG havde fremlagt tilbud til manageren. Det samme melder den anerkendte spanske journalist Guillem Balague til BBC.

Ifølge The Times ville Pep Guardiola dog helst forlænge sin kontrakt med Manchester City. Derfor håbede han også på, at han kunne nå til enighed om en aftale med klubben. Journalist Guillem Balague fortæller derfor også, at Pep aldrig var tæt på at forlade City:

“Der var tilbud fra Juventus, PSG og andre, men han er glad i City. Han nyder at arbejde i klubben, er omgivet af mennesker, han stoler på og kontroller de sportslige beslutninger,” fortæller Balague, og føler op:

LÆS OGSÅ: Jürgen Klopp: “Otte klubber kan vinde Premier League”

“Han er desuden glad for, at intet slipper ud af omklædningsrummet, som han oplevede, at det skete i både Bayern og Barcelona.”

author avatar
Nicolai Busekist