Der har i lang tid været rygter om, at Erling Haaland kan være på vej til Manchester City. Nu hævdes det dog, at han måske ikke skal sætte næsen op efter skifte til Manchester-klubben, som hans far også tørnede ud for.
LÆS OGSÅ: Juventus overvejer stor byttehandel med PSG
Nu skriver det spanske medie Cadena SER nemlig, at Pep Guardiola ikke har et ønske om at hente Haaland. Derimod vil han gerne bringe Harry Kane til City. Det er journalisten Lu Martin, der tidligere har skrevet en bog som den succesfulde træner, der står bag historien.
Desuden er det af Goal blev rapporteret, at Haaland kræver en ugeløn på fem mio. kr. Tidligere på ugen skrev The Athletic, at Manchester City ikke har interesse i at bryde klubbens nuværende lønstruktur, for at byde den 21-årige spiller velkommen.
Derudover skrev The Athletic også, at Harry Kane har et ønske om at forlade Tottenham. Den 27-årige angriber har dog kontrakt med Tottenham indtil 2024, hvorfor Manchester City skal have den store pengepung frem, hvis de skal kunne overbevise Tottenham om at sælge ham. Især når det er til en konkurrent i Premier League.
LÆS OGSÅ: Real Madrid-legende meldes tæt på etårig forlængelse
Udover at have fokus rettet mod Harry Kane, meldes Aston Villa-kaptajn Jack Grealish også på vej til Manchester City. Mediet Football Insider skriver, at Manchester-klubben er blevet informeret om, at Grealish har en kontrakt, der indeholder en frikøbsklausul. Derfor skal de blot vurdere, om de er villige til at betale denne.