Der er flere og flere, der begynder at snakke om, at Kylian Mbappé og Erling Haaland bliver Lionel Messis og Cristiano Ronaldos arvtagere, men det er måske stadig for tidligt at sige.
LÆS OGSÅ: Manchester United-playmaker er tæt på ny kontrakt
Der skal dog ikke lægges skjul på, at de i denne uge har vist, at de meget vel kan være med i kampen om at vinde Ballon d’Or i fremtiden. Og det viste Erling Haaland så sent som i går i Dortmunds 3-2-sejr mod Sevilla i Champions League.
Han fortæller efter opgøret, at han var ekstra motiveret, da han havde set Kylian Mbappé skille FC Barcelona ad, da de hentede en 1-4-sejr hjem på Camp Nou. Den ekstra motivation fra Kylian Mbappés hattrick endte dog med at gå ud over Sevilla.
“Ja, det var godt at score mål. Jeg elsker Champions League, og da jeg så Mbappé score hattrick i går, så gav det mig gratis motivation. Så tak til ham. Men ja, det var en god aften,” kom det ifølge Viaplay fra Haaland.
Det fik dog intervieweren til at spørge, om han så sig selv som Kylian Mbappés rival, men han understregede hurtigt, at dette ikke var på tale.
“Nej, nej, nej… jeg så Mbappé i går, og han scorede nogle fine mål. Så jeg fik et gratis boost af ham. Så det var rart.”
Han blev slutteligt spurgt til, hvad han tænker om, at Real Madrid-fansene ønsker, at han kommer til klubben.
LÆS OGSÅ: ‘Lionel Messis fremtid er nu tættere på Manchester City end Barcelona’
“Det er altid rart, hvis der er nogen, der vil have dig.”