Det er intet nyt, at der er flere Barca-spillere, der har været rygtet væk fra Barcelona denne sommer. Det tæller bl.a. Sergi Roberto, der blandt andet har være rygtet til Manchester City, hvor Guardiola skulle være interesseret i at hente ham.

LÆS OGSÅ: Pedri hyldes: Ikke engang Barca-legende var sådan

Nu er der forlydender om, at Koeman helst ser, at han bliver i klubben. Årsagen skulle være, at Roberto er en meget alsidig spiller, hvilket kan vise sig at være afgørende i en lang sæson.

Oprindeligt er Sergi Roberto midtbanespiller, men har flere gange indtaget rollen som højreback. Faktisk har han efterhånden mere spilletid på backpositionen, end han har på midtbanen.

I og med, at Barcelona har købt Emerson, har Koeman nu to højrebacks at trække på. Derudover er der hård konkurrence om midtbanen, hvorfor det længe har lignet, at den 29-årige Sergi Roberto kunne blive solgt denne sommer.

Til trods for, at der er fyldt godt op i truppen, har Ronald Koeman alligevel meddelt den sportslige ledelse, at han ønsker at beholde Roberto.

Emerson har spillet to fornemme sæsoner i Betis, men det er ikke ensbetydende med, at han leverer på samme niveau for Barca. Derudover har Dest også vist et svingende niveau i denne sæson, hvorfor Koeman ønsker også at kunne råde over den mere erfarne Sergi Roberto.

Da han oprindeligt er midtbanespiller, kan han selvfølgelig også hjælp til på midtbanen, hvor han både kan spille offensive og defensive roller. Derfor har Ronald Koeman et hav af muligheder for at integrere ham i truppen i den kommende sæson.

LÆS OGSÅ: Nu får racismesag konsekvenser for Griezmann: Kontrakt ophæves

Sergi Roberto har dog kun kontrakt i et år endnu. Hvis Ronald Koeman får sin vilje, og dermed får lov til at beholde Roberto, er der en god chance for Barcelona skal i gang med at forhandle med Sergi Roberto om en forlængelse.

author avatar
Nicolai Busekist