Danske Martin Braithwaite har flere gange været sat i forbindelse med et skifte til Premier League. I løbet af de seneste måneder har han været rygtet til op til flere forskellige engelske klubber.

LÆS OGSÅ: Der var en i Barcelonas omklædningsrum, der lækkede opstillingerne

Der er flere årsager til, at der har været stor spekulation om dette, men det har dog især handlet om, at FC Barcelona er i store økonomiske problemer. Den danske angriber er efter sigende en af de spillere, som den spanske klub er villige til at sælge, for at tjene lidt penge.

Nu melder den respekterede spanske journalist Gerard Romero, at en anonym Premier League-klub skal have taget kontakt til FC Barcelona på Deadline Day. Det har de gjort i håbet om at kunne lave en aftale, der ville sende Martin Braithwaite til den bedste engelske række. Det blev dog ikke til noget.

Gerard Romero er dog ikke kommet nærmere ind på, hvorfor en sådan handel ikke endte med at blive til noget. Det kan dog have noget at gøre med, at Braithwaite er begyndt at vise bedre takter i FC Barcelona, hvilket kan have medført, at de ikke længere har interesse i at sælge ham.

LÆS OGSÅ: Koeman fortryder salget af Suárez: Havde været bedre, hvis han tog til Juventus

I løbet af de seneste måneder har der været rygter om et skifte til både West Ham, West Bromwich og Leeds United for danske Martin Braithwaite.

author avatar
Nicolai Busekist