Tilbage i 2013 foretog Wilfried Zaha sit skifte fra Crystal Palace til Manchester United. Det blev dog aldrig et succesfuld skifte, og hans start hos De Røde Djævle kunne bestemt også godt have været bedre.
LÆS OGSÅ: Barcelonas forvandlede nøglespiller: Han er en ny spiller
Da han skulle til lægetjek i klubben, dukkede han nemlig op i en t-shirt, hvorpå der var et print af en halvnøgen Imogen Thomas. På dette tidspunkt var kendt for sit modelarbejde og deltagelse i reality-tv. I Manchester United var Imogen Thomas dog kendt for noget helt andet.
Blot to år tidligere fyldte hun nemlig i overskrifterne hos de engelske medier, da det blev afsløret, at Ryan Giggs havde en affære med netop Imogen Thomas – og nu var Wilfried Zaha troppet op til et lægetjek med et billede af hende på sin t-shirt.
Wilfried Zaha har ifølge Daily Mail fortalt, at han godt kan huske, at det dengang resulterede i lidt af et kaos. Han gjorde det dog også klart, at han på daværende tidspunkt ikke var klar over, at Imogen Thomas og Ryan Giggs havde haft en affære.
LÆS OGSÅ: United-spiller går til bekendelse: Dokumentsvindel er sandt
“Alt det med Imogen? Jeg anede intet om det. Jeg så, at det gik helt amok på Twitter, men jeg vidste ikke, hvad det gik ud på. Det var bare en t-shirt, og jeg vidste ikke, hvem det var på min t-shirt,” lød det ifølge Daily Mail fra Wilfried Zaha i podcasten ‘On the Judy’.