Til trods for, at han ikke er mere end 22 år gammel, kan Achraf Hakimi alligevel bryste sig af et imponerende CV.

LÆS OGSÅ: Medie: Premier League-klub forhandler kontrakt med Paul Onuachu

I løbet af sin karriere har han nemlig spillet for en række af de største klubber i Europa, hvilket omfatter både Real Madrid, Dortmund og italienske Inter, som han har spillet for i den seneste sæson.

Nu er der endda meget, der ser ud til, at han igen kan få udbygget sit CV, da det forventes, at han vil blive præsenteret som ny spiller i franske Paris Saint-Germain inden længe.

Den spansk-marokkanske fodboldspiller har i lang tid været rygtet til PSG, men der har dog intet konkret været før nu. Inter-lejren har nemlig bekræftet, at en aftale mellem de to klubber samt Hakimi nærmer sig.

“Piero Ausilio (Inters sportsdirektør, red) arbejder på det, og vi er den sidste fase. Det er kun formaliteter, som mangler, men jeg tror, at vi får det afsluttet om en dag eller to” lød det fra Inter-chefen Beppe Marotta ifølge Football Italia.

“Selvfølgelig, så er det et svært øjeblik for os, men som administrator i en klub, må man forsøge at garantere en bæredygtig økonomi i en svær tid for fodbolden i hele verden,” fortsatte han.

Det vil også sige, at det ikke var lang tid, Hakimi nået at være en del af Inter-truppen. Han blev nemlig hentet til Milano-klubben sidste sommer, hvor han blev hentet i Real Madrid. Alligevel ser han snart ud til at være fortid i den italienske klub.

LÆS OGSÅ: United har skrevet under med Sancho: Så lang er kontrakten

I sidste sæson spillede han 45 kampe for Inter, hvori han bidrog med 7 mål og 11 oplæg. Ifølge Transfermarkt har han en markedsværdi på omtrent 60 millioner euro, hvilket svarer til næsten 450 millioner kroner.

author avatar
Nicolai Busekist