Det er ikke nogen hemmelighed, at Jesse Lingard kæmpede for at få en plads i første del af sæsonen under Ole Gunnar Solskjær. Det lykkedes aldrig, og derfor endte han med at blive sendt til West Ham på en seks måneders lejeaftale i januar.

LÆS OGSÅ: Manchester United-stjerne igen efterladt på bænken i landskamp

Den engelske stjerne har fået en lovende start på sin tid i London-klubben. Her er det blevet til fem mål og to oplæg i de seneste syv kampe i Premier League.

Den 28-årige har nu åbnet op omkring, hvordan hans tid var i Manchester United før skiftet til West Ham. Han påpeger, at skiftet hjalp ham med at intensivere ønsket om at præstere på højeste niveau.

“Det var en svær tid op til lånet,” sagde han til Metro.

“Jeg følte, at jeg fortjente at spille for United, men jeg vidste selvfølgelig, at jeg skulle udlejes.”

“Så der var en række følelser, jeg gennemgik. Så bare det at få det over linjen og underskrive papirerne var en god følelse. Jeg tror, at du bare skal tro på dig selv og tro på dine evner. Det ville have være let for mig at give op og falde fra.”

“På dette tidspunkt var det svært. Du træner hele ugen, bygge op til kampen, og så bliver du ikke valgt. Det er svært for enhver spiller.”

“Der var en tid under lockdown, hvor jeg så tilbage på nogle gamle England-kampe og kampe, som jeg spillede godt i for United, blot for at mærke ilden i min mave igen.”

LÆS OGSÅ: PSG og Manchester United holder øje med Real Madrid-stjernes kontraktsituation

“Siden jeg kom hertil, har jeg haft mål nedskrevet på en tavle, og indtil jeg opnår dem, vil jeg ikke være tilfreds,” rundede han af overfor Metro.

author avatar
Nicolai Busekist