Juventus har planer om at sælge flere spillere denne sommer. En af de spillere, der er blevet sat til salg, er forsvarer Merih Demiral. Potentielt kan han derfor ende i en ny klub i løbet af denne sommer.
LÆS OGSÅ: Harry Kane er ikke overrasket: “Det er ikke første gang”
Det kræver dog, at der er en klub, der er villige til at betale, hvad Torino-klubben kræver for den tyrkiske centerback. Tilsyneladende er de nemlig ikke villige til at sælge ham for enhver pris.
Goal har bekræftet, at Juventus er villige til at sælge Demiral, men de er dog kun åbne overfor at lytte til bud på mere end 40 millioner euro, hvilket svarer til næsten 300 millioner kroner. Alle bud under dette beløb vil ikke blive overvejet.
Ifølge Goal har der for nylig været et møde mellem Demirals repræsentanter og klubben, fordi Demiral-lejren ønskede at udtrykke deres håb om, at forsvareren ville få en stor rolle under den nye træner Massimiliano Allegri, men Juve er ikke villige til at garantere dette.
Demiral blev hentet til Juventus i juli 2019, hvor han blev hentet til Torino, efter at have imponeret i sin tid i Sassuolo. Forud for sin tid dér, spillede han for Alanyaspor og Sporting CP’s reserver, efter at have arbejdet som op gennem rækkerne på Fenerbahces akademi.
Den 23-årige tyrkiske centerback har kun haft 32 optrædener for Juventus på tværs af de to sæsoner, han har været i den italienske klub. En stor del af årsagen til dette er, at han har været ude i lang tid med en korsbåndsskade.
LÆS OGSÅ: Mbappé får familiært selskab i PSG
Som tidligere angivet, så kan der ikke stilles en garanti ved hans rolle i Juventus, da han konkurrerer med spillere som Giorgio Chiellini, Leonardo Bonucci og Matthijs de Ligt.