Bayern München skulle have været fløjet til Qatar fra Berlin, efter at have slået Hertha Berlin, men flyet kunne ikke komme på vingerne før lørdag morgen, hvorfor de allerede fik en dårlig start på mandagens semifinale ved klub-VM.

LÆS OGSÅ: Ole Gunnar Solskjær åbner op omkring Paul Pogbas fremtid i Manchester United

Robert Lewandowski og kompagni have ellers sat sig til rette i flyet, der skulle have været afgået klokken 23:15, hvorefter planen var, at de vilel lande i Doha seks timer senere.

Der var dog kulde og sne, der satte en stopper for dette i Tysklands hovedstad, hvorfor det først skulle af-ises, og det tog længere tid end ventet. Flyet kørte på landingsbanen et minut før midnat, men kaptajnen valgte at vende om og køre mod terminalen, da de ikke havde tilladelse til at lette.

Det kom på baggrund af, at der var blevet sat et forbud ind mod at sende fly afsted om natten – gældende fra midnat til klokken 5 lørdag morgen, hvorfor de måtte stige af flyet og overnatte i lufthavnen.

Disse problemer samt den sparsomme nattesøvn, har medført, ifølge Bayern-formand Karl-Heinz Rummenigge, at man ikke har fået den bedste optakt til mandagens semifinale, hvor man møder Al-Ahly fra Egypten.

LÆS OGSÅ: Medie: Thomas Tuchel vil hente Bayern München-profil til Chelsea

“Vi fik det indtryk, at de relevante myndigheder var ligeglade med os. De ansvarlige aner ikke, hvad det er, de har udsat vores hold for,” siger Rummenigge til avisen Bild.

author avatar
Mathias Busekist