Real Madrid-stjernen Karim Benzema er blevet idømt en fængselsstraf i sagen, hvor han er anklaget for at ville afpresse Mathieu Valbuena.
Franske Karim Benzema er blevet idømt et års betinget fængsel. Dertil er han også blevet idømt en bøde på 75.000 euro. Det er svarende til 560.000 kroner.
LÆS OGSÅ: Braithwaite: ‘Jeg får en rigtig stor rolle’
Det er blevet besluttet i retten i Versailles onsdag.
Her var den franske Real Madrid-stjerne anklaget for at ville afpresse Mathieu Valbuena, som han dengang spillede sammen med på det franske landshold.
Angiveligt skulle han have forsøgt at afpresse ham med en video, hvor Valbuena har sex med sin kæreste. Efter sigende var det en af Benzemas barndomsvenner, der var kommet i besiddelse af denne video.
Barndomsvennen krævede betaling, hvis han ikke skulle frigive denne eksplicitte video på nettet.
I denne forbindelse tog Benzema kontakt til Valbuena. Det var dog ikke for at afpresse ham, men derimod for at hjælpe ham ud af den situation, han stod i, har Real Madrid-stjernen forklaret.
Retten i Versailles er dog ikke enige. De mener, at der er bevis for, at Benzema i stedet har opfordret ham til at betale afpresserne, og af denne grund er han blevet betragtet som medskyldig i sagen.
Den 33-årige angriber var ikke selv til stede i retten, da dommen faldt, men allerede efter retssagen, blev det gjort klart af hans advokat, at man ville anke sagen.
LÆS OGSÅ: Alex Ferguson vil have Manchester United-legende som ny træner
“Vi er ret forbløffede over den her dom. En anke er nødvendig. Han vil blive frikendt efter appelsagen,” sagde Karim Benzemas advokat ifølge flere franske medier.