Kasper Hjulmand får en ny assistenttræner på landsholdet. Rollen bliver indtaget af tidligere landsholdsspiller Christian Poulsen.
Lørdag formiddag har DBU bekræftet, at Kasper Hjulmand får assistance i trænerstaben i form af en ny assistenttræner. Denne rolle vil fremadrettet udfyldes af tidligere landsholdsspiller Christian Poulsen.
LÆS OGSÅ: Pris på 370 millioner: Barca vil hente City-stjerne
Den 41-årige Christian Poulsen lagde støvlerne på hylden for omtrent fem år siden, og siden da har han fungeret som assistenttræner i Ajax, hvor han dog stoppede tidliger i år. Nu har han fundet sig et nyt job, da han skal hjælpe Kasper Hjulmand og det danske landshold.
“Det danske fodboldlandshold har været en stor del af min karriere og jeg er stolt over at skulle være en del af trænerstaben og det nuværende hold,” fortæller Christian Poulsen ifølge DBU, og fortsætter:
“Jeg har mødt Kasper Hjulmand i flere omgange og kender også flere af spillerne. Jeg ser samtidig også frem til at arbejde sammen med en masse unge, sultne spillere, som jeg kan dele min erfaring med. Jeg glæder mig og vil arbejde stenhårdt på at skabe de bedste resultater sammen med resten af staben, holdet for hele Danmark.”
I løbet af sin aktive karriere, blev det til i alt 92 landskampe for Christian Poulsen. Derudover var han også en del af det danske landshold ved fire slutrunder.
LÆS OGSÅ: Atletico Madrid og Juventus viser interesse for Arsenal-talent
Kasper Hjulmands nye assistenttræner tiltræder officielt jobbet ved næste samling, der finder sted i oktober. Her skal det danske mandskab gøre klar til VM-kvalifikationen, hvor de skal spille mod Moldova og Østrig.