Kasper Schmeichel skiftede denne sommer fra Leicester til Nice. Det er dog et skifte, der ikke har været den store succes.

Efter skiftet til den franske klub, har han nemlig lukket otte mål ind i syv kampe. Og nu lyder det, at det får konsekvenser for den danske målmand.

LÆS OGSÅ: Ronaldo var årsag til Tuchel-fyring

Franske RMC Sport skriver nemlig, at det ikke bliver Kasper Schmeichel, der står mellem stolperne i torsdagens opgør mod FC Köln i Conference League.

Mediet skriver, at træner Lucien Favre i stedet har i sinde at placere polske Marcin Bulka, der blev hentet i PSG denne sommer, i målet torsdag aften.

At Schmeichel er blevet vraget, er ikke gode nyheder for den danske keeper. Viser Marcin Bulka sig fra sin bedste side, kan det nemlig ikke udelukkes, at han overtager danskerens plads.

LÆS OGSÅ: Erling Haaland sætter vild CL-rekord

Desuden er det vigtigt for Schmeichel, at han holder sin kampform frem mod VM i Qatar. Her er det nemlig planen, at han kommer til at spille en stor rolle på Kasper Hjulmands hold.

author avatar
Nicolai Busekist