Onsdag meddelte Chelsea, at man havde fyret Thomas Tuchel. Nu er det kommet frem, at Cristiano Ronaldo var en af årsagerne til fyringen.

Det var ikke dårlige resultater, der førte til Thomas Tuchels fyring. Derimod var det stridigheder mellem ham og klubejer Todd Boehly, der resulterede i en fyreseddel.

LÆS OGSÅ: Avis: Chelsea har udset to Tuchel-afløsere

Blandt andet havde Boehly et ønske om at hente Cristiano Ronaldo til Chelsea. Faktisk skulle et skifte have været tæt på, men Tuchel blokerede for indkøbet.

Dette endte med at være en af årsagerne til den tyske træners fyring, lyder det fra den tyske BILD-journalist, Christian Falk.

“Sandt. Det faktum, at Thomas Tuchel nægtede at købe Cristiano Ronaldo var en af grundene til det dårlige forhold til Todd Boehly,” skriver ham på Twitter, og fortsætter:

“Boehly ville have Ronaldo. Tuchel sagde: ‘Han kommer til at ødelægge stemningen i mit omklædningsrum’.”

LÆS OGSÅ: Erling Haaland sætter vild CL-rekord

I sidste ende blev det for meget med stridigheder og uenigheder mellem træner og klubejer, hvilket resulterede i, at Thomas Tuchel fik stukket en fyreseddel i hånden.