Manchester United-spilleren Frederico Rodrigues de Paula Santos, bedre kendt som Fred, formåede at gøre noget, han sjældent gør, da han såmænd kom på måltavlen i Manchester Uniteds sejr over Tottenham i Premier League.
LÆS OGSÅ: Roy Keane om United-profil: Han skal bevise noget
Det var dog ikke nok til at opveje hans dårlige spil. Det mener i hvert fald Roy Keane, der mener, at Fred leverede noget, der minder om en horribel indsats for De Røde Djævle.
“Det kan godt være, Fred scorede, men jeg synes, han var forfærdelig ellers. Jeg ved ikke, hvorfor folk nu siger, at han spillede en god kamp,” kom det fra Keane efter kampen på Sky Sports.
Han havde dog også flotte ting at sige om opspillet til målet, som han ikke kunne sætte en finger på.
“Det var flot samspil af United. De er gode til at lave et-to spil nær feltet, men det var dårligt forsvaret af Tottenham, selvom Fred var på pletten. Jeg troede, han ville misse den, men det var flot spil, ” sagde Keane.
LÆS OGSÅ: Tidligere Liverpool-spiller: Solskjær fyres, hvis ikke United vinder Europa League
Der har dog været delte meninger om Freds præstation mod Tottenham. Det gælder blandt andet på Twitter, hvor flere United-fans mener, at han spillede noget omkring en middelmådig kamp i opgøret mod Tottenham.