Onsdag aften måtte FC Barcelona se sig slået af Sevilla med 0-2 på udebane i Copa del Rey. Står det til at Ronald Koeman, er det dog ikke et resultat, der er helt retvisende for, hvordan kampen forløb.

LÆS OGSÅ: Sergio Ramos har informeret Real Madrid om sine fremtidsplaner

Derimod er han af den opfattelse, at Barca-truppen formåede at skabe chancer til mere, end hvad opgøret endte med at blive til.

“Jeg synes, vi fortjente mere. Vi spillede godt og skabte målchancer, og jeg synes, resultatet blev for stort i forhold til det, der skete på banen. De fik for meget gevinst,” sagde Ronald Koeman ifølge Marca, hvilket han fulgte op med:

“Vi spillede og kæmpede godt, men vi mødte et stærkt hold, som er meget fysisk, og vi havde muligheder.”

Derudover kom han også ind på, at han mener, at FC Barcelona blev snydt for et straffespark. I denne forbindelse gav han udtryk for, at han ikke forstod, hvorfor VAR ikke kom i spil.

“Jeg forstår heller ikke helt, hvorfor VAR ikke kom i spil, for jeg synes, der var straffe,” lød det ifølge Marca også fra Ronald Koeman.

Efter opgøret tilføjede han desuden også, at han ikke så nogen grund til at rotere synderligt meget, da han ingen af de brugt spillere var trætte.

LÆS OGSÅ: Barcelona og Juventus vil skrive kontrakt med rutineret Premier League-forsvarer

FC Barcelona og Sevilla er dog ikke helt færdige med hinanden i Copa del Rey, hvorfor Barca kan nå at gøre op for deres nederlag. De to hold skal nemlig mødes i en returkamp, der bliver spillet i Barcelona den 3. marts.

author avatar
Nicolai Busekist