Ronald Koeman har allerede udset sig en alternativ angriber, såfremt en aftale med Memphis Depay ikke kommer i stand til sommer.

LÆS OGSÅ: Rygte: Manchester City vil hente Barca-forsvarer som erstatning for Eric García

Ifølge spanske Mundo Deportivo har han udset sig Donyell Malen som alternativ, hvis det ikke lykkes for Barcelona at bringe Depay til klubben. Malen spiller i øjeblikket i PSV Eindhoven.

Angiveligt skulle han være vild med spilleren, hvilket han allerede har informeret klubben om. Dog skulle den hollandske træner være opmærksom på, at det er en kompleks signing, der kan vise sig at blive vanskelig for den catalanske klub.

Malen er et ungt talent, der har spillet en rigtig god sæson i den hollandske Æresdivision. Han er kun 22 år gammel, hvorfor han har en lang karriere foran sig endnu.

I denne sæson har han spillet 43 kampe for Eindhoven, hvori han har bidraget med 25 mål og ni oplæg.

Til trods for sin unge alder, har han også allerede landsholdserfaring, da Koeman selv gav ham chancen for at få debut på det hollandske landshold i september 2019.

Donyell Malens nuværende kontrakt med PSV Eindhoven løber frem til 2024. Derfor forventes det naturligvis ikke, at han bliver billig at bringe til Barca.

Kun tiden kan vise, hvorvidt Depay ender med at skrive kontrakt med Barca til sommer. Efter sigende er der dog allerede gang i forhandlingerne mellem spillerens agent og Barcelonas fodbolddirektør Mateu Alemany.

LÆS OGSÅ: Mourinho vil styrke Roma-truppen: Vil leje Barcelona-talent

Det forventes dog ikke, at man vil komme til enighed om en aftale, før tidligt i slutningen af denne sæson.

author avatar
Nicolai Busekist