Det er ikke lang tid siden, at José Mourinho blev præsenteret som ny træner i Roma. Allerede nu er der dog gang i rygterne om, at han vil styrke truppen.

LÆS OGSÅ: Barcelona og PSG i transferkamp om brasiliansk forsvarer

Hvis rygterne taler sandt og Mourinho får sin vilje, vil nuværende Barcelona-winger Francisco Trincao være en del af Roma-truppen i næste sæson. Det skriver Il Corriere della Sera.

Der har også været en del rygter om, at Mourinho har planer om at gøre indhug på truppen i Manchester United, hvor han blandt andet ønsker at hente både Nemanja Matic og Juan Mata.

Begge spillere er blevet kædet sammen med et Old Trafford-exit efter denne sæson, hvorfor det ikke kan udelukkes, at en af dem, eller tilmed dem begge, finder deres vej til den italienske klub i næste sæson.

Trincao er dog et markant yngre transfermål, end de to førnævnte spillere. Dette kunne give et meget tiltrængt boost til tempoet i Romas offensive.

Den 21-årige Barcelona-winger har haft 27 optrædener for den catalanske storklub. Rigtig mange betragter ham som en spiller, der har været et lys i mørket i en svær tid.

LÆS OGSÅ: Barcelona vil hylde Luis Suárez, når han vender tilbage til Camp Nou

Ifølge Il Corriere della Sera vil Barca være villige til at lade ham blive udlejet i næste sæson, såfremt det er til en klub, hvor han kan garanteres regelmæssig spilletid.