Ronald Koeman, der blev fyret som Barcelona-træner efter en stribe af dårlige resultater, raser mod klubbens præsident.
Hollandske Ronald Koeman er ikke tilfreds med den behandling han fik af Barcelona, da han var træner i den catalanske storklub.
LÆS OGSÅ: Barcelona og Real Madrid kæmper om Ligue 1-angriber
Han mener ikke, at han fik den samme mængde tid, som Xavi har fået. Derudover afslører han, at præsident Joan Laporta flere gange har fortalt, at han ikke ville hyre Xavi.
“De gav mig ikke den samme tid som Xavi. Laporta fortalte mig tusinde gange, at Xavi ikke ville blive hans træner, fordi han manglede erfaring,” sagde Ronald Koeman ifølge Mundo Deportivo.
“Du vil ikke se mig på Camp Nou i et stykke tid. Det kan jeg ikke gøre endnu. Med denne præsident kan jeg ikke lade som om, der ikke er sket noget.”
Da der blev spurgt ind til hans forhold til Joan Laporta, holdt Koeman sig bestemt ikke tilbage. Derimod gjorde han det klart, at han havde en følelse af, at han bare ville af med ham.
“Jeg var ikke Laportas træner. Jeg havde den følelse fra første øjeblik, efter valget, at der ikke var nogen forbindelse mellem os. Der manglede nødvendig støtte fra ‘oppefra’,” sagde Koeman.
LÆS OGSÅ: Araujo pauser Barca-forhandlinger: Storklub tilbyder høj løn
“Penge var aldrig det vigtigste for mig. Jeg ville virkelig have succes som træner i Barcelona, og gøre alt, hvad jeg kunne, men jeg indså, at Laporta ville af med mig, fordi jeg ikke blev udpeget af ham.”