Ronald Koeman var ikke tilbageholdende med de rosende ord, da han mødte pressen efter 2-1-sejren over Dynamo Kiev. Det var dog især Ter Stegen, der blev rost af den hollandske træner, som dog var glad for resultatet.
LÆS OGSÅ: Pique: “Resultaterne kommer snart”
“Jeg er tilfreds med resultatet, men det er jeg ikke med nogle faser af vores spil. Vi var heldige at have Ter Stegen. Jeg synes vi startede kampen godt og kom hurtigt på 1-0. Derefter fik vi den næste store chance. Derfra tabte vi kontrollen og de andre fik skabt ret meget der var farligt. Heldigvis holdt vi stand, takket været Marc. Vi var ikke ret gode uden bold,” startede han med at sige på pressemødet efter Dynamo Kiev-kampen onsdag aften.
Dette fulgte han op ved at frotælle, at han overordnet set mener, at det ser godt ud:
“Rent overordnet ser det godt ud. At vinde de tre første kampe i Champions League er positivt, men vi skal spille godt og forbedre vores spil uden bold,” fortalte han videre, hvorefter han kommenterede på, at holdet også havde problemer i opgøret mod Dynamo Kiev:
“Problemet er, at man ikke altid kan lægge et pres, for så efterlader man plads. De andre spillede godt og skabte noget farligt, men generelt var vores defensiv god. Der har dog ikke været andre kampe, hvor vi havde det så svært som i dag,” sagde han.
Derefter var der rosende ord til den tyske målmand, der netop er vendt tilbage efter en længere skadespause:
“Endnu en gang viste han sig som en stor målmand. Han gjorde det perfekt. Han har trænet med en uge og vi kunne se, at han er i form. Han viste sine kvaliteter denne aften.”
Til sidst blev han stillet et spørgsmål om, hvorfor han besluttede at lade Clement Lenglet starte ude. Her svarede han, at Lenglet oplever lidt fysiske problemer, hvorfor han i stedet valgte at bruge Frenkie de Jong:
LÆS OGSÅ: Hjulmand erkender: Det kan blive et problem
“Lenglet har spillet mange kampe og føler lidt fysiske problemer. Derfor benyttede vi Frenkie. Det er en mulighed vi har.”