FC Barcelona er i forvejen nede på sine knæ, og det blev derfor ikke bedre, da det kom frem, at Barca kæmper med en gæld, der lyder på flere milliarder danske kroner.
LÆS OGSÅ: Klub-boss: “Var tæt på at blive kvalt i min morgenmad, da jeg læste om Barcas gæld”
Barcelona blev ramt af flere problemer, næsten i samme ombæring som ovennævnte, da Lionel Messis kontraktlige forhold blev lækket til El Mundo, og det fremgik her af tallene, at Lionel Messi siden 2017 og frem til sommer, kommer til at tjene 555.237.619 euro – eller 4.129.218.886 kroner.
Det tyder dog ikke på, at problemerne stopper her for Barcelona.
Cadena Cope, radiostation i Spanien, kunne sent mandag fortælle, at FC Barcelona allerede nu skylder Messi i underkanten af 500 millioner kroner, da han mangler betaling for lønomkostninger og fra billedrettigheder. Der er dog flere spillere i Barca, som er ramt af manglede lønudbetalinger.
Lionel Messis kontrakt udløber til sommer, og ender det med, at han forlader klubben, hvilket flere tegn peger på, så forlader han FC Barcelona efter 21 år i klubben.
Skulle Messi ende med at forlade klubben, skal han dog stadig have udbetalt en loyalitetsbonus fra FC Barcelona, hvorfor de kommer til at skylde ham endnu mere end ovennævnte.
LÆS OGSÅ: Barcelona skal betale Messi stor loyalitetsbonus – Også hvis han forlader klubben
Det kan I læse mere om herover.