Siden han kom til klubben, har Bruno Fernandes været Manchester Uniteds største profil. Det er der næppe nogen, der kan benægte. Det betyder dog ikke, at alt er fryd og gammen for den portugisiske spiller.

LÆS OGSÅ: Bekræftet: Wayne Rooney henter Manchester United-spiller til Derby

Han har nemlig haft svært ved at præstere, når De Røde Djævle er løbet ind i de andre storhold i den bedste engelske række. Spørger man United-legenden Paul Scholes, er det et stort problem, at han ikke kan præstere i kampene mod de øvrige storhold.

“Man snakker om Liverpool og Manchester City, og de ser bare ikke ud til at kunne vinde de kampe. Når man har problemer mod Sheffield United som den anden dag og taber til dem, og når det kommer til de store kampe, skal man vinde dem, og det kan de ikke,” lød det fra Scholes til Premier League Productions, hvilket han fulgte op med:

“Bruno Fernandes har været skuffende i hver eneste af de kampe. Han har fantastiske tal og laver suveræne oplæg og suveræne scoringer. Men så vidt jeg husker, har han ikke scoret nogen mål eller lavet nogen assists i de sidste fem kampe mod de store hold.”

Til sidst kom han ind på, at det er meget bekymrende, og at det er dét, der er årsagen til, at de befinder sig, hvor de gør:

LÆS OGSÅ: Solskjær erkender: “Der har ikke været meget tid på træningsbanen”

“Det er meget bekymrende. Og det er derfor, United er, hvor de er. Jeg ved godt, at de er i en god position, men det er ikke en position, hvor man tænker, at de går hen og vinder mesterskabet,” rundede han af over for Premier League Productions.