Ronald Koeman valgte at lade Lionel Messi starte på bænken i opgøret mod Real Betis lørdag eftermiddag. Derfor er Frenkie de Jong nu den eneste spiller i truppen, som har fået en plads i startopstillingen i alle ti kampe denne sæson.

LÆS OGSÅ: Manchester City vil snuppe Mönchengladbach-spiller foran Barca

Det er et tydeligt bevis på, at den hollandske træner har stor tillid til hollandske midtbanespiller, Frenkie de Jong. Han har nemlig spillet med fra start hver eneste gang, at FC Barcelona-træneren har sat holdet i denne sæson.

Efter de første seks kampe i ligaen og tre i Champions League delte De Jong denne ære med Messi. I lørdags mod Betis stoppede stimen dog for Messi, da Ronald Koeman besluttede at lade den argentinske stjerne sidde på bænken fra start.

Den hollandske midtbanespiller har ellers haft en svingende start på sæsonen. Han har desuden selv udtalt ved flere lejligheder, at han ikke har været tilfreds med sin egen indsats:

“Jeg spillede ikke på højeste niveau mod Sevilla. Jeg spillede middelmådigt mod dem, men jeg føler mig alligevel i god form,” fortalte han tidligere på sæsonen.

Det har dog ikke afholdt Koeman fra at lade De Jong starte inde i alle kampe. I flere tilfælde har han endda brugt ham i den uvante rolle som central forsvarsspiller.

LÆS OGSÅ: Lionel Messi har scoret 128 ‘doubles’ for FC Barcelona

Det er dog på den defensive midtbane, at De Jong har sin største styrke, og intet tyder på, at han har mistet denne plads i startopstilling. Indtil videre er han i hvert fald den eneste spiller, der ikke er startet på banen.

author avatar
Nicolai Busekist