Barcelona løb ind i endnu en europæisk ydmygelse, da man tabte gårsdagens Champions League-opgør med hele 1-4 til Paris Saint-Germain, da de gæstede Barcelona og Camp Nou.
LÆS OGSÅ: Pochettino efter Messi-snak: “Vi vil arbejde i stilhed”
Det er endnu en af slagsen, da man tidligere i turneringen tabte 0-3 til Juventus i gruppespillet – og i sidste sæson blev man udspillet i Lissabon mod Bayern, hvor man led et historisk nederlag på 2-8.
Spillerne har alle en forskellig måde at håndtere et nederlag på, hvilket man løb ind i mod Paris Saint-Germain, og for Antoine Griezmann, så handlede det bare om at komme væk så hurtigt som overhovedet muligt.
Journalister havde fundet frem til, at Griezmann ville være at finde i lufthavnen El Prat, der ligger lidt uden for Barcelona, og de havde såmænd ret i deres påstand. Han sad ganske rigtigt i lufthavnen, hvor han skulle flyve lidt efter midnat.
Det oplyser El Larguero.
Griezmann ønskede ikke at svare på spørgsmål fra journalisterne, som var meget nærgående, som alle omhandlede, hvordan han så kampen.
LÆS OGSÅ: Ronaldo i brøler: Afslører selv skandale
Det må have været et alvorligt nederlag for Griezmann, da reglerne siger, at man skal have en god grund til at rejse, eller ikke at være i sit hjem, hvis klokken er efter 22.00.