Ifølge det spanske medie Cuatro, har Barca-præsident Joan Laporta bedt Neymar om at stoppe sine kontraktforhandlinger med PSG. Det menes, at Laporta er stor fan af brasilianeren, og ønsker at bringe ham tilbage til Camp Nou.

LÆS OGSÅ: Medie: Barca vil tilbyde Messi tiårig kontrakt

Neymar har været kædet sammen med et retur til Barca flere gange siden han forlod klubben i 2017. På det seneste har det dog set ud til, at han er ganske tilfreds i den franske storklub.

Flere medier har dog i denne sæson skrevet om, at Neymar potentielt kan ende med at vende tilbage til Barca. I denne forbindelse er det blevet skrevet, at Neymar er villig til at høre på Barcas tilbud, men Neymar selv har for nylig udtalt, at han er glad i Paris.

Spanske Cuatro skriver, at en potentiel transfer fortsat kan blive en realitet. Angiveligt har Joan Laporta selv besluttet sig for at se nærmere på muligheden. Det første skridt mod at bringe ham retur, er at sikre sponsorater til en værdi af mere end 500 millioner euro.

Når han har sikret sig denne mængde sponsorpenge, er næste skridt for den 58-årige Joan Laporta at tilbyde Neymar en lukrativ kontrakt.

LÆS OGSÅ: Barcelona har tilbudt midtbanespiller til Atletico Madrid

Hertil er der også flere medier, der har skrevet, at Messi vil blive tilbudt en mangeårig kontrakt, hvor hans lønomkostninger bliver halveret, hvilket også kan hjælpe med at gøre plads i budgettet til at hente nye spillere.

author avatar
Nicolai Busekist