Lionel Messi har i et nyt interview slået fast, at han har truffet en endegyldig beslutning om, at dette bliver hans sidste VM.
VM i 2022 i Qatar bliver det sidste af slagsen for Lionel Messi. Han har nemlig ikke i sinde at deltage i det næste VM, der afholdes i 2026.
LÆS OGSÅ: Joan Laporta med opsigtsvækkende løfte til Lionel Messi
Det har den argentinske stjerne bekræftet i et interview med den argentinske sportsjournalist Sebastian Vignolo.
“Dette bliver mit sidste VM – helt sikkert. Beslutningen er taget,” siger han i interviewet med Sebastian Vignolo ifølge Fabrizio Romano.
Fabrizio Romano slår igen fast, at Lionel Messi endnu ikke har truffet en beslutning om, hvor han kommer til at spille næste år.
Hans kontrakt med PSG udløber næste sommer, hvorfor han frit kan forlade klubben. Den franske hovedstadsklub har dog et stort ønske om at holde fast i ham.
LÆS OGSÅ: Christian Eriksen vrages
Et comeback i Barcelona har også længe været på tale, men hovedpersonen har ikke planer om at beslutte sig i nærmeste fremtid. Han har derimod planer om at vente til næste år.