Lionel Messi forlod Barcelona denne sommer, hvilket han bestemt ikke havde regnet med

Lionel Messi har i et langt interview med det franske magasin France Football åbnet op om sine tanker og følelser i forbindelse med skiftet fra Barcelona til Paris Saint-Germain.

LÆS OGSÅ: Messi afslører: Dem stemmer jeg på ved Ballon d’Or

I dette interview gjorde han det klart, at han havde et ønske om at blive i Barcelona, hvor han ville slutte sin karriere. Derfor var det også hårdt for ham at forlade klubben, hvor han har tilbragt størstedelen af sin karriere.

I interviewet åbnede han blandt andet op om, at han bestemt ikke forventede, at han ikke ville forlænge med Barcelona.

“Jeg havde slet ikke forventet det. Jeg havde i tankerne at underskrive kontrakten og genoptage træningen med det samme. Jeg troede, at der var styr på alt, og at kun min underskrift manglede,” sagde han til France Football, og fortsatte:

“Men da jeg ankom i Barcelona, fik jeg at vide, at det ikke længere var muligt, at jeg ikke kunne blive og at jeg måtte finde en anden klub, fordi Barcelona ikke havde de nødvendige midler til at forlænge min kontrakt. Det ændrede mine planer.”

Han forklarede også i interviewet, at det var hårdt for ham at acceptere, at han ikke kunne forlænge, da han havde indstillet sig på at afslutte sin karriere i Barcelona.

“Det var ekstremt svært at acceptere. At tro, at vi skulle forlade vores hjem, og at familien skulle ændre deres rutiner, børnene skulle skifte skole og følge med os til et nyt sted,” lød det fra Messi, der fortsatte:

“Det var første gang, at sådan noget skete for mig i min karriere. Jeg havde allerede på forhånd besluttet, og det samme havde min familie, at jeg skulle afslutte min karriere i Barcelona.”

LÆS OGSÅ: Newcastle melder sig ind i kampen om PSG-profil

“Det hele var meget svært, men vi formåede at gennemføre denne test sammen. Der gik mange ting gennem hovedet på mig, men jeg havde ikke andet valg end at forlade klubben.”

author avatar
Nicolai Busekist