Lionel Messi har tangeret endnu en Champions League-rekord. Netop denne rekord var tidligere ejet af Real Madrid-legenden Raul alene. Nu kan de begge dog bryste sig af at have scoret min. ét mål i Champions League hele 17 år i træk.
LÆS OGSÅ: Gary Neville udpeger Manchester Uniteds fem bedste PL-signings
Den argentinske stjerne sendte en bold i nettet efter 27 minutters spilletid, da FC Barcelona tog imod Paris Saint-Germain på Camp Nou, hvor de tirsdag aften spillede den første ud af to ottendedelsfinaler.
Med dette mål markerede Lionel Messi derfor, at han stadig kan finde ud af at score. Samtidig markerede han også, at han har evnet at levere Champions League-mål siden 2005, hvor den argentinske stjerner scorede sit første mål i den prestigefyldte turnering.
Raul scorede derimod sit første mål for Real Madrid som teenager tilbage i 1995. Siden da fortsatte han med at score min. ét mål hvert år frem til 2011, hvor han spillede for tyske Schalke 04.
17 – Lionel Messi ?? has scored in the @ChampionsLeague for the 17th consecutive year (2005-2021), equaling Raúl González’s ?? record (1995-2011). Infallible. pic.twitter.com/pXEhIq7Tcr
— OptaJose (@OptaJose) February 16, 2021
LÆS OGSÅ: Bayern München-direktør: Jeg grinte af Lionel Messis løn
Det betyder selvfølgelig også, at Lionel Messi har mulighed for at slå Rauls rekord, hvis han i næste sæson også scorer et mål i Champions League. Spørgsmålet er næppe om dette sker, men derimod i højere om, hvorvidt det bliver for Barcelona.