Lionel Messis far, Jorge, er blevet spottet i Saudi-Arabien, hvor han forhandler med Al-Hilal.
Argentinske Lionel Messi har kontraktudløb til sommer, hvor flere klubber står klar til at tilbyde ham en kontrakt.
LÆS OGSÅ: FCK åbne for salg af Victor Kristiansen: Her er prisen
Paris Saint-Germain håber at kunne overbevise ham til at forlænge sin kontrakt, men Messi har endnu ikke underskrevet en ny kontrakt.
Derfor har de øvrige interesserede klubber ikke opgivet håbet endnu. Det gælder særligt Inter Miami og Al-Hilal, der har økonomien til at tilbyde ham en lukrativ kontrakt.
De seneste rapporter lyder på, at Messi skulle have modtaget et kontrakttilbud fra Al-Hilal med en årsløn på 245 millioner pund. Det svarer til cirka 2 milliarder kroner.
Inden årsskiftet skrev Cristiano Ronaldo under på en kontrakt med Al Naser, hvilket gjorde ham til verdens bedst betalte fodboldspiller nogensinde.
Beslutter Messi sig for at acceptere tilbuddet fra Al-Hilal, vil denne rekord overgå til ham, da hans årsløn vil overstige Ronaldos med 70 millioner pund, hvilket svarer til ca. 585 millioner kroner.
LÆS OGSÅ: Pedri taler ud: Dette er vores største fejl
Og noget tyder på, at det ikke er helt udelukket, da hans far, Jorge, er blevet spottet i Saudi-Arabiens hovedstad Riyadh, hvor Al-Hilal holder til. Det skriver The Sun.