FC København udelukker ikke et salg af Victor Kristiansen, men prisen skal være rigtig, hvis det skal blive en realitet.

På det seneste har der været en del rygter om, at Victor Kristiansen kan være på vej væk fra FCK allerede i januar.

LÆS OGSÅ: Barcelona har fået ny fordel i jagt på Bernardo Silva

Den engelske avis The Telegraph har skrevet, at han er på radaren i Leicester, som også skulle være åbne for at byde. Angiveligt vil de byde mellem 42 og 67 millioner kroner.

Hvis de skal gøre sig forhåbninger om at hente ham væk fra Parken, bliver det dog for en pris, der er væsentligt højere.

Ifølge bold.dk har Peter ‘PC’ Christiansen nemlig gjort det klart, at et salg ikke kan udelukkes, men at det kommer til at koste noget mere end 60 millioner kroner.

Og nu kan Ekstra Bladet fortælle, at PC og FCK mener, at Kristiansen er markant mere værd. Faktisk kræver de en pris på 100 millioner kroner, hvis han skal sælges i januar.

Hvis Leicester fortsat har interesse i at bringe ham til Premier League, bliver det derfor nødvendigt at diske op med et betydeligt højere bud.

LÆS OGSÅ: Aftale nærmer sig: Barcelona vil hente Ronaldinhos søn

Kristiansen selv har udtalt, at han er åben for et skifte, hvis klubberne kan blive enige, men understregede samtidig, at han ikke har travlt med at komme væk.