Det er ikke gået ubemærket hen, at Liverpool har været hårdt ramt af skader i denne sæson, hvoraf flere spillere endda er langtidsskadet. De har især været hårdt ramt i bagerste kæde, hvor Virgil van Dijk og Joe Gomez har været ude.

LÆS OGSÅ: Manchester United kommer til at vinke farvel til chok-signing

Det har fået Andrew Robertson til at tage mere ansvar, og han fortæller nu, at han såvidt muligt prøver at agere leder. Han mener i hvert fald, at det er ham, der giver mest lyd fra sig til sine holdkammerater.

“Det har været hårdt for mig personligt, blandt andet grundet alle skaderne. Jeg er nok lederen i de bagerste rækker, og jeg er nok den, som giver mest lyd.”

“Mange af de nye er relativt uerfarne, så jeg prøver at hjælpe dem, mens jeg samtidig prøver at hjælpe holdet ved at fokusere på mig selv.”

Liverpool har ikke fået en god start på det nye år. Det står særdeles skidt til i Premier League, som man vandt i sidste sæson, men som flere af spillerne allerede har vinket farvel til.

De mener i stedet, at deres nye mål hedder top fire.

LÆS OGSÅ: Præsidentkandidat: Sådan beholder vi Messi i klubben

Liverpool tørner sammen med Sheffield United søndag aften.

author avatar
Mathias Busekist