FC Barcelona hentede en uhyre vigtig sejr mod Sevilla i La Liga, og de betyder, at de aktuelt ligger på andenpladsen, hvilket kan vise sig at være midlertidigt, hvis Real Madrid vinder deres kommende kamp mod Real Sociedad.

LÆS OGSÅ: Luna Christofi: Messis familie vil blive i Barcelona

Der er dog skår i glæderne, da deres unge offensivspiller Pedri har pådraget sig en muskelskade. Det skete således i kampen mod Sevilla.

Det bekræfter klubben selv på Twitter, hvor de ikke beretter, hvor lang tid man forventer, at der skal gå, før man igen kan se ham tilbage på banen. RAC1 melder, at man skal forvente, at Pedri er ude i to uger.

Pedri står noteret for at have spillet 37 kampe for FC Barcelona i denne sæson, hvor han står noteret for tre mål og fire assists.

Det er et stort tab for Ronald Koeman og Barcelona-mandskabet, da Pedri har fået sit store gennembrud i denne sæson, og ligner en, der har et perfekt samarbejde med Lionel Messi.

Det bliver derfor spændende at se, hvem Ronald Koeman kommer til at vælge som Pedris afløser.

LÆS OGSÅ: Optimistisk Piqué: “Stadig meget at kæmpe for”

Der skal i hvert fald ikke være tvivl om, at han bliver svær at undvære, da han også i kampen mod Sevilla viste, at han på trods af sin unge alder, er uhyre svær at holde styr på.