Manchester United-legenden Mark Hughes har ifølge The Express opfordret sin tidligere klub til at tilbyde en kontraktforlængelse til deres sommerindkøb Edinson Cavani. Da han blev hentet til det engelske, skrev han under på en etårig kontrakt, hvorfor en beslutning snart skal træffes.
LÆS OGSÅ: Barca holder øje med La Liga-talent, som scout sammenligner med Neymar
Det hævdes, at de har indskrevet en option i hans kontrakt, der gør det muligt at forlænge med yderligere et år. Over for Talksport gjorde Hughes det klart, at han mener, at de ikke bør tøve med at aktivere denne option.
“Han gør en forskel for United efter min mening. Før han kom til klubben, blev (Marcus, red.) Rashford, (Anthony, red.) Martial og (Mason, red.) Greenwood alle prøvet gennem midten, men jeg følte ikke, at der var nogen af dem, der virkelig kendte rollen, da man skal kende rollen – som det vigtigste mål og fokus for angreb.”
“Når Cavani spiller, fornemmer man, at holdet har lidt mere fokus og retning mod den sidste tredjedel af banen.”
“De andre fyre kan nu spille i en position, de favoriserer. Han har haft stor indflydelse, og hvis det var min beslutning, ville jeg straks forlænge med ham, da jeg synes, han er en fremragende spiller,” lød det fra Mark Hughes til Talksport.
LÆS OGSÅ: Manchester United-spiller idømt stor bøde for dokumentsvindel
Der er intet tegn på, at der er andre spillere på holdet, der kommer til at påtage sig Cavanis rolle for holdet lige foreløbigt. Desuden vil det være dyrt at skrive kontrakt med en ny spiller til sommer, hvorfor det ville være en overraskelse, hvis ikke han bliver hos de Manchester United i yderligere et år.