Efter intet mindre end ni mesterskaber i streg, blev der sat en stopper for dette i denne sæson, da Celtic måtte se til, mens Steven Gerrards Rangers-mandskab løbe med guldet i den skotske Premiership.

LÆS OGSÅ: Manchester United har Pogba-afløser klar

I februar forlod Neil Lennon jobbet som cheftræner for Celtic, og nu har den engelske avis The Sun skrevet, at Celtic potentielt kan ende med at få en Manchester United-legende som deres næste cheftræner.

The Sun skriver nemlig, at Roy Keane har et ønske om at blive cheftræner for Celtic. Den tidligere kaptajn for De Røde Djævle tørnede selv ud for Glasgow-klubben i 2005/06-sæsonen, som han skiftede til, efter at have forladt Manchester United i kølvandet på en konflikt med Sir Alex Ferguson.

Skulle det vise sig, at der er hold i, hvad The Sun skriver, må det siges at være en yderst bemærkelsesværdig ansættelse. Det skyldes, at den 49-årige Roy Keane ikke har haft job som cheftræner i mere end et årti. Hans seneste job som cheftræner var i Ipswich, hvor han blev fyret i januar 2011. Inden da havde han dog et mere succesfuldt ophold som træner for Sunderland.

LÆS OGSÅ: Chelsea vil kæmpe med Manchester United om Barcelona-wonderkid

I øjeblikket arbejder Roy Keane som ekspert for Sky Sports, men den tidligere United-stjerne skulle dog efter sigende været meget opsat på at blive cheftræner igen. Derfor kan det ikke udelukkes, at det er ham, der ender med at overtage trænerposten i Celtic.

author avatar
Nicolai Busekist