Der skal ikke herske tvivl om, at coronapandemien har sat sit økonomiske aftryk på de fleste fodboldklubber verden over. Dette er gældende for såvel store som små klubber.

LÆS OGSÅ: Fremtrædende Manchester United-mand søger nye udfordringer

Derfor er det også ganske naturligt, at de økonomiske konsekvenser kommer til at resultere i et sløjt transfermarked. I hvert fald for de klubber, der er hårdest ramt på pengepungen. Derfor skriver Manchester Evening News også, at det har tvunget klubberne til at være kreative i forhold til fremtidige transfers.

Lokalmediet skriver også, at det er på baggrund af økonomien, at Ole Gunnar Solskjær har intentioner om at forsøge at bytte sig til nye spillere. Manchester Evening News skriver, at det handler om at undgå at bruge enorme summer penge, som ellers oftest ses i sommervinduet.

Efter sigende skulle de være klar til at bruge spillere som Jesse Lingard, Phil Jones, Eric Bailly, Diogo Dalot og Andreas Pereira i eventuelle byttehandler. De skal selvfølgelig ikke bruges i en hvilken som helst byttehandel. Derimod skal de bruges til at sikre nogle af de spillere, der står på Oles ønskeliste.

LÆS OGSÅ: Medie: Solskjær ringer ‘konstant’ til Manchester United-transfermål

En af de spillere, der rygtes til Manchester United, er Pau Torres. Han er en spiller, som de har planer om at forsøge at skaffe til klubben via en byttehandel. Ifølge MEN skulle det være Eric Bailly, der ville skulle bruges i denne byttehandel, da han vil kunne sænke prisen på den spanske midtstopper.

author avatar
Nicolai Busekist