Manchester United har været hårdt ramt af skader i denne sæson. Derfor har norske Ole Gunnar Solskjær til tider haft svært ved at sætte sit hold. Nu kan det vise sig at blive endnu sværere for han, da Anthony Martial udgik fra Frankrigs kamp mod Kazakhstan.

LÆS OGSÅ: Stortalent afslog Manchester United: “Traf det rigtige valg”

Anthony Martial var med fra start, da Frankrig søndag tog imod Kazakhstan. Han var dog nødt til at udgå efter omtrent en times spilletid, da han blev ramt af en skade.

I første omgang forsøgte den franske angriber at spille videre, efter at han havde modtaget behandling af de franske læger. Det viste sig dog efterfølgende, at han var for ramt til at fortsætte. Af den grund var han nødt til at udgå, hvilket han – som sagt – endte med at gøre efter omtrent en times spilletid.

I stedet blev den unge og målfarlige Kylian Mbappé, der til dagligt spiller for franske Paris Saint-Germain, sendt på banen. Kampen endte 2-0 til Frankrig, hvoraf Anthony Martial stod for at lægge op til ét af målene, som blev scoret af Ousmane Dembélé.

LÆS OGSÅ: Italiensk storklub har budt på udlejet Manchester United

Der er endnu ikke blevet offentliggjort mere viden omkring omfanget af skaden. Det menes dog, at han ikke vil være klar til det næste landsholdsopgør, hvor Frankrig skal spille mod Bosnien. Da omfanget er ukendt, vides det heller ikke, om det kommer til at få indflydelse på hans Manchester United-kampe.

author avatar
Nicolai Busekist