Harry Maguire har et tæt venskab med en af Manchester Citys helt store profiler. Han har nemlig siden barnsben haft et tæt venskab med forsvarsprofilen John Stones. De to engelske landsholdsspillere er nemlig vokset op sammen, og har altid haft tæt kontakt. Det fortæller Harry Maguire.

LÆS OGSÅ: Manchester United-profil udgik med knæskade

Det er noget, som han har fortalt mere om, da de to spillere efter Manchester-derbyet blev set i stor omfavnelse kort efter slutfløjtet. Ifølge United-kaptajnen er de to så nære venner, at det er på sin plads.

“Jeg håber, at John Stones spiller så godt han kan, men at de ikke vinder fodboldkampe,” fortæller han til Manchester Evening News.

Maguire fik desværre ikke den bedste optakt til den nuværende sæson. Her endte han nemlig med at måtte en tur bag tremme på den græske ferieø Mykonos. Det var tydeligvis noget, der satte sig i Maguire, for han lignede bestemt ikke sig selv i sæsonens første kamp.

John Stones har dog også haft både op- og nedture i sin karriere. I denne sæson må han dog siges at have gjort det rigtig godt.

“Vi snakker sammen i de perioder, hvor det er svært, og vi snakker sammen, når det går godt. Vi er meget tætte. Jeg er glad for at se John være tilbage på et niveau, hvor han spiller med selvtillid, og det er det, det handler om for os begge,” siger Harry Maguire.

Det er ikke noget nyt for Maguire og Stones at spille for to rivaliserende klubber. Det gjorde de nemlig også, da de var yngre, hvor Maguire spillede for Sheffield United, mens Stones spillede for Barnsley.

LÆS OGSÅ: Stortalent afslog Manchester United: “Traf det rigtige valg”

I øjeblikket får de dog lov til at spille lidt sammen, da de begge er på tur med det engelske landshold. Her arbejder de for at kvalificere England til VM-slutrunden i 2022.