Manchester United er meget ivrige efter at bringe Frenkie de Jong til Old Trafford, men vil ikke betale, hvad FC Barcelona kræver.
I de seneste uger har Manchester United arbejdet på at hente Frenkie de Jong til Old Trafford. Det er dog endnu ikke lykkedes dem at nå i mål med dette.
LÆS OGSÅ: Man Utd klar med bud på Lisandro Martinez: Det vil de betale
Dette skyldes primært, at de to klubber har haft svært ved at nå til enighed om en pris, da Manchester United ikke er klar til at betale, hvad den spanske klub kræver.
I stedet for at betale en stor sum penge for den unge hollænder, har Manchester United angiveligt også forsøgt at inkludere en spiller i en byttehandel.
FC Barcelona har ikke udelukket, at det kan komme på tale, da de selv har forhørt sig om muligheden for, at Harry Maguire kan blive inkluderet i en aftale.
Dette blev dog afvist af den engelske klub, der i stedet sendte en liste med fire andre spillere, som de ville være interesserede i at inkludere i en byttehandel, skriver Express Sport.
De fire spiller, der efter sigende er blevet tilbudt til den spanske klub, skulle være hhv. Marcus Rashford, Antony Martial, Eric Bailly og Dean Henderson.
LÆS OGSÅ: Barcelona klar med sidste bud på Lewandowski
Der er dog intet, der tyder på, at Barcelona har planer om at acceptere, at en af de fire spillere kommer til at indgå i en eventuel byttehandel med Frenkie de Jong.