Manchester United har i sinde at styrke sin trup til sommer, og har i denne forbindelse valgt at rette blikket mod FC Barcelona.

Erik ten Hag har store planer for det kommende transfervindue. Den hollandske træner ønsker nemlig at styrke sin trup på flere positioner efter denne sæson.

LÆS OGSÅ: Avis: United vil hente Real Madrid-stjerne til sommer

Dette har nu medført, at han er endt med at kigge i retning af FC Barcelona, hvor den engelske klub ifølge SPORT skulle have et godt øje til Ansu Fati.

Ikke nok med det, så skriver den spanske avis, at De Røde Djævle vil gøre det til en prioritet at hente Fati til sommer, hvis det viser sig at være en reel mulighed.

I denne sæson er det ikke meget, man har set til den 20-årige stjerne på banen, da Xavi har valgt at gøre brug af både Robert Lewandowski, Ousmane Dembele, og Raphinha foran ham.

Avisen skriver, at Fati-lejren skulle være utilfreds med den mængde spilletid, han får i den catalanske klub, hvilket kan medføre, at de vil presse på for et salg.

Fati har fået spilletid i alle 19 kampe i La Liga i denne sæson, men har kun fået en plads i startopstillingen syv gange. Han har bidraget med tre mål og tre oplæg i den spanske liga i denne sæson.

LÆS OGSÅ: Barca-veteran afviser kontraktforlængelse: Har ét krav

Det unge talent skrev i 2022 under på en ny kontrakt med Barcelona, der holder ham i klubben helt frem til juni 2027. Hertil skrev han under på en frikøbsklausul, der lyder på 1 mia. euro (7,4 mia. kr.).

author avatar
Nicolai Busekist