Lionel Messi er blevet tilbudt en ny kontrakt af Barcelona. Kontrakten kommer til at strække sig over fem år, og vil have en årlig værdi på 20 millioner euro. Sådan lyder det fra Alfredo Martinez, der er journalist hos spanske Onda Cero.

LÆS OGSÅ: Journalist med bevis: ‘Antoines skifte er en realitet’

Det betyder, at den argentinske stjerne accepterer en markant lønnedgang, hvis han underskriver kontrakten. Foruden en markant lønnedgang, er hans frikøbsklausul også blevet markant mindre. Angiveligt vil hans frikøbsklausul blive fastsat til 350 millioner euro.

Argentinerens tidligere kontrakt sikrede ham en markant højere årsløn, da han tjente hele 60 millioner euro under denne kontrakt. Derfor er der tale om en betydelig lønnedgang for Messi, hvilket han har accepteret, da han ved, at klubben har finansielle problemer.

Ender han med at få en årsløn på 20 millioner euro, vil han ikke længere være klubbens bedst betalte spiller. Derimod vil han få en lavere løn end både Antoine Griezmann og Philippe Countinho, der får henholdsvis 35 millioner euro og 24 millioner euro.

Hvad der for mange har virket overraskende er, at han er blevet tilbudt en kontrakt med en varighed på fem år. Det betyder, at han kan fortsætte med at spille på højeste plan i mange år endnu, hvis han selv føler, at han kan. Sådan lyder det fra Alfredo Martinez.

Tidligere har der været rygter om, at han ville underskrive en toårig kontraktforlængelse med Barcelona. Efterfølgende ville han søge til USA for at spille i MLS, hvor han særligt har været kædet sammen med Inter Miami.

LÆS OGSÅ: Interesse fra adskillige klubber: Nægter at forlade Barcelona

Ifølge Martinez et mål om at offentliggøre hans forlængelse inden for kort tid. Der mangler dog fortsat at komme styr på de sidste detaljer, inden underskriften kan sættes på papiret.

author avatar
Nicolai Busekist