I Manchester United kan bryste sig af, at man allerede har sikret den første store signing denne sommer i form af Jadon Sancho, som de hentede i Borussia Dortmund efter at have været på jagt efter ham i over et år.

LÆS OGSÅ: Messi har accepteret kontrakttilbud

Man kunne dog sideløbende med Sancho-handlen høre rygter om, at Manchester United blev kædet sammnen med Real Madrid-stjernen Raphael Varane samt Kieran Trippier i Atlético Madrid.

Daily Telegraph skriver nu, at især sidstnævnte skulle være meget opsat på at skifte til Manchester United og Old Trafford denne sommer, da han skulle være desperat efter at komme tilbage til Premier League – og her er United såmænd drømmedestinationen.

Den 30-årige back er nemlig vokset op i en familie, hvor alle er Manchester United-fans, og han skulle angiveligt mene, at det for ham er som at komme hjem, hvis skiftet ender med at blive en realitet.

Det er naturligvis en god start, at spilleren selv ønsker at skifte, men det er blot én brik i et stort puslespil, hvor man ligeså skal være blevet enige om et beløb, hvilket i øjeblikket skulle være et problem.

LÆS OGSÅ: Ferdinand uenig med Southgate: United-stjerne skulle ikke være udtaget

Atlético Madrid og Trippier har papir på hinanden et år endnu, og Atlético Madrid skulle kræve £30 millioner, og skal United hoste op med dette beløb, så skulle de altså være fundet nødsaget til at sælge ud først.