Jeremy Mathieu har haft fornøjelsen af at spille for FC Barcelona, hvilket kom efter, at de hentede ham i Valencia. Han spillede for FC Barcelona i en tid, hvor man vandt mange trofæer, man dukkede i aftes op hos Tu Dirás hos RAC1, hvor han fortalte, at det ikke var nemt at være i Barcelona.

LÆS OGSÅ: Manchester City slår fast: Vi har ikke kontakt med Messi

“I Barca var det Xavi eller Cesc, som talte med mig efter en fejl på banen. Det var altid opmuntrende med beskeden om, at det kan ske og at man kun kan gøre det bedre derfra. Det var positivt. Men i Barcas omklædningsrum skal man forstå, at der er grupperinger, så man ender med at være meget ensom,” forklarede Mathieu.

“Det handler om at træne hårdt og vise, hvad man kan. Ingen ved, hvordan omklædningsrummet i Barca er i dag, men da jeg var der, følte jeg mig ensom. Ingen hjælper dig og for mig er det ikke klubfodbold. Alle går hårdt til Clement Lenglet i dag og det er en del af fodbolden. Man skal være et positivt menneske for at kunne vende sådan en situation, forklarede Mathieu videre før han blandt andet åbnede op om, at den daværende cheftræner Luis Enrique slet ikke talte til ham.”

Han fortæller efterfølgende, at han følte, at han blev gjort til syndebuk efter kampen mod Juventus i 2016/17-sæsonen, som man tabte 3-0.

“Mit sidste år i klubben var virkelig dårlig. Jeg fik en fornemmelse af, at jeg blev gjort til syndebuk ovenpå 3-0-nederlaget til Juventus (i 2016/17). De dræbte mig nærmest. Som jeg ser det, så er man 11 mand om at vinde eller tabe en fodboldkamp. Men jeg er meget klar i hovedet og jeg lader ikke den slags påvirke mig – jeg tog afsted til Sporting Lissabon med oprejst pande.”

Han kunne slutteligt også kommentere på Barceonas signing af Antoine Griezmann, som han mener, har været en stor fejl fra franskmandens side.

LÆS OGSÅ: Ferdinand er forundret: Han bør skifte permanent fra United

“Griezmann er slet ikke på sit normale Atletico-niveau. Personligt ser jeg det som en fejl, at han skiftede til Barca. I Atletico Madrid var han en vigtig spiller, men det er slet ikke tilfældet i Barca. Udefra ser det ikke godt ud – men man ved aldrig hvad der foregår bag klubbens lukkede døre.”

author avatar
Mathias Busekist