Paris Saint-Germain er én af Europas største klubber. De formåede at spille sig hele vejen til finalen, hvor de dog måtte se dig slået af Bayern München. De har dog ikke haft en lige så prangende sæson, hvorfor man nu skulle have afskediget Thomas Tuchel.

LÆS OGSÅ: Barcelona vil sælge stjerne: Lønnen er for høj

Det skriver Bild og L’Equipe.

Det er dog ikke noget, som klubben har bekræftet. Torsdag spurgte man en talsmand for klubben, som blot svarede “ingen anelse”, da han blev spurgt om nyheden. Det skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Kylian Mbappé har dog delt et opslag på Instagram, hvilket er med til at pege på, at spiller i Paris Saint-Germain er blevet orienteret om fyringen.

“Desværre er betingelserne sådan i fodbold, men ingen vil glemme din tid her,” skriver Kylian Mbappé i sin hyldest til den tyske træner.

“Du skrev en stor linje i klubbens historie, og jeg takker dig, træner,” fortsætter han.

Thomas Tuchel kom til Paris Saint-Germain fra Dortmund i 2018. Det er under Tuchels ledelse, at Paris Saint-Germain vandt Ligue 1 og pokalturneringen.

LÆS OGSÅ: PSG vil hente ny målmand: Har udset sig en af verdens bedste

Paris har dog vundet Ligue 1 seks af syv foregående sæsoner.

author avatar
Mathias Busekist