Barcelona har fortsat en drøm om at bringe Neymar retur til Camp Nou. De har stadig et stort ønske om at se ham spille side og side med Lionel Messi.

LÆS OGSÅ: Barca vil bruge 21-årigt talent i byttehandel med Juventus eller Inter

Af denne grund skulle de angiveligt have kontaktet Paris Saint-Germain med henblik på at forhøre sig om den brasilianske stjernes kontraktsituation.

Neymar har ikke lagt skjul på, at han har et stort ønske om at komme til at spille side om side med Messi igen. Det har han ytret sig om offentligt, og Joan Laporta vil med stor glæde få det til at ske til sommer.

Ifølge RAC1 har Paris-klubben dog understreget overfor Barcelona, at brasilianeren ikke er til salg.

Tværtimod forsøger PSG at indgå en kontraktforlængelse med Neymar, hvis nuværende kontrakt udløber næste sommer. Alligevel er Barca ikke villige til at give op på håbet – især ikke, hvis ikke Neymar og PSG når til enighed om en ny kontrakt.

LÆS OGSÅ: Lionel Messi er villig til at acceptere lønnedgang – på én betingelse

Spanske Marca har tidligere skrevet, at Neymar ikke er afvisende overfor et Barca-comeback. Marca har også skrevet, at Neymar faktisk vil være villig til at gå ned i løn, hvis det kan få et comeback til at blive en realitet.

author avatar
Nicolai Busekist